[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Auditørkorps]

Indstilling af efterforskningen i sagen om manglende indberetning af et muligt brud på krigens love begået af en irakisk soldat.

Forsvarets Auditørkorps indstillede den 5. maj 2017 efterforskningen i en sag, der var startet op på baggrund af et radiointerview, som i december 2016 var blevet bragt med kaptajn af reserven Klaus Hjortenberg Kroll i Radio 24/7.

I interviewet fremkom Kroll med nogle oplysninger, der indikerede, at dansk tjenestegørende personel i forbindelse med deres deltagelse i Operation Inherent Resolve i Irak i perioden fra juli 2015 til februar 2016 kunne have begået pligtforsømmelse ved i strid med de for missionen gældende bestemmelser at have undladt at indberette en hændelse, som efter Krolls opfattelse var omfattet af indberetningspligten.

På baggrund af min gennemgang af sagen vurderede jeg, at der ikke var rimelig formodning om, at der var begået et strafbart forhold, og efterforskningen blev derfor indstillet.

I forbindelse med den juridiske vurdering af sagen konstateredes det, at der i forbindelse med samme mission var udfærdiget rapporter, der blandt andet omhandlede et muligt brud på krigens love begået af en irakisk soldat, og at disse rapporter ikke via missionsholdet var blevet indrapporteret til Værnsfælles Forsvarskommando.

Rapporterne var blevet udfærdiget henholdsvis den 3. og den 4. september 2015.

Da forholdet således kunne have aktualiseret en pligtforsømmelse efter den militære straffelovs § 27, besluttede jeg at indlede en efterforskning for at undersøge dette nærmere.

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, besluttet at indstille efterforskningen i sagen.

Ifølge de for missionen gældende bestemmelser havde soldaterne pligt til ad kommandovejen at rapportere blandt andet om konstaterede overtrædelser af grundlæggende menneskerettigheder.

Forsvarets Auditørkorps har i forbindelse med efterforskningen afhørt flere personer herunder det tjenestegørende personel, som på det tidspunkt, hvor rapporterne blev udfærdiget, må antages at have været ansvarlige for, at rapporteringspligtige hændelser via kommandovejen blev meldt videre til Værnsfælles Forsvarskommando.

Den generelle opfattelse hos de afhørte personer er, at de irakiske soldater brugte megen energi på at fortælle om heroiske gerninger, de havde foretaget.

I langt de fleste tilfælde var der tale om oplysninger, som både missionsledelsen og personellet, der forestod træningen af de irakiske soldater, vurderede som pral og noget, som de irakiske soldater ikke selv havde været involveret i.

På baggrund af den gennemførte efterforskning kan det lægges til grund, at der i rapporten, som blev udfærdiget den 3. september 2015, er anført en oplysning som - hvis den havde fundet sted - ville være omfattet af den gældende rapporteringspligt.
Ligeledes kan det lægges til grund, at det tjenestegørende personel i forbindelse med den gennemførte træning ikke ved selvsyn konstaterede nogen verificerbar hændelse, som med sikkerhed ville være omfattet af rapporteringspligten, ligesom oplysningerne ikke var underbygget af fotomateriale eller lignede.

Den pågældende soldat, som udfærdigede rapporten, har derimod vurderet, at der var tale om en hændelse, der var stærkt overdrevet, og som der ikke skulle meldes hjem om og i øvrigt ageres på. Pågældende anførte således i rapporten, at soldaterne efter hans opfattelse ”pralede og forskønnede sandheden væsentligt”.

Som bestemmelsesgrundlaget for missionen var udformet, må det antages, at en ubetinget rapporteringspligt var gældende for personellet i de tilfælde, hvor overtrædelser af eksempelvis krigens love blev konstateret.

Bestemmelsesgrundlaget tager dog ikke specifikt stilling til, om rapporteringspligten er gældende i det tilfælde, hvor en oplysning ikke umiddelbart og med sikkerhed kan verificeres. Når dette sammenholdes med personellets opfattelse af, at de irakiske soldater ofte pralede med gerninger, som de ikke selv havde været involveret i, så kan det efter min opfattelse ikke med sikkerhed lægges til grund, at der var tale om en rapporteringspligtig hændelse.

På denne baggrund er der efter min opfattelse ikke grundlag for at antage, at der blandt det tjenestegørende personel kan være begået pligtforsømmelse ved at have undladt via kommandovejen at rapportere hændelsen videre til Værnsfælles Forsvarskommando, og der er således ikke formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.

Eventuelle henvendelser i sagen kan rettes til auditør Claus Risbjerg, tlf. 72811080