Indstilling af efterforskningen i sagen om urigtige oplysninger omkring brugen af videokamera under operation ”Green Desert” den 25. november 2004 i Irak
-
13. januar, 2014 - Kl. 15.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Auditørkorps]
Auditøren i København har den 13. januar 2014 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, besluttet at indstille efterforskningen i sagen, hvor det i oktober 2012 kom frem, at Forsvarets oplysninger om, at danske enheder ikke foretog videooptagelser under operationen, var ukorrekte.
Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af den militære anklagemyndighed, er begået.
Om sagens baggrund kan det oplyses, at Auditøren i København den 28. februar 2011 indstillede efterforskningen i sagen om de i medierne fremførte påstande om, at dansk militært personel muligt skulle have overværet, at irakiske sikkerhedsstyrker mishandlede en eller flere personer, som blev tilbageholdt af selvsamme sikkerhedsstyrker i forbindelse med operation ”Green Desert” den 25. november 2004 i Al-Zubair i Irak.
Begrundelsen for afgørelsen i 2011 var, at et muligt strafansvar for manglende indgriben og/eller manglende indberetning fra dansk militært personels side under alle omstændigheder måtte antages at være forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Herefter – og da der ikke var udsigt til, at yderligere efterforskning kunne fremskaffe oplysninger af væsentlig betydning for sagen – blev efterforskningen indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.
Den 18. oktober 2012 stod en tidligere efterretningsofficer frem i medierne og oplyste, at dansk militært personel under operation ”Green Desert” overværede og videooptog irakiske sikkerhedsstyrkers overgreb på civile, og at den danske bataljonschef i Irak var informeret herom. Herudover blev der offentliggjort en videooptagelse, hvor en eller flere personer muligt blev udsat for hårdhændet behandling eller vold.
De nye oplysninger fra den tidligere efterretningsofficer ændrede ikke ved det forhold, at eventuel pligtforsømmelse begået af dansk militært personel i 2004 måtte antages at være forældet i strafferetlig henseende.
Ny efterforskning blev imidlertid indledt med det formål at afdække, hvorvidt der var begået strafbare forhold i det efterfølgende forløb i 2011/12, idet det bl.a. var kommet frem, at Kammeradvokaten fra Forsvarskommandoen – til brug for en erstatningssag anlagt mod den danske stat i anledning af operation ”Green Desert” – havde fået oplyst, at der ikke blev foretaget videooptagelser under operationen.
Den nye efterforskning skulle således om muligt klarlægge, hvorvidt personer i Forsvaret enten groft uagtsomt eller forsætligt havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om det under operation ”Green Desert” passerede, idet tilsidesættelse af sandhedspligten i det militære tjenesteforhold kan udgøre pligtforsømmelse.
På baggrund af den foretagne efterforskning kan det lægges til grund, at den omhandlede videooptagelse hidrører fra operation ”Green Desert”, idet det bl.a. er lykkedes at identificere officeren, der foretog optagelserne i 2004.
Endvidere kan det lægges til grund, at Forsvarskommandoens efterfølgende ukorrekte oplysninger – først til en journalist fra Information og siden til Kammeradvokaten – navnlig baserede sig på oplysninger modtaget i december 2011 fra den tidligere bataljonschef i Irak. Den pågældende oberstløjtnant meddelte således Forsvarskommandoen, at danske enheder ikke foretog videooptagelser. Herudover meddelte Hærens Operative Kommando ligeledes i december 2011, at der ikke fandtes videodokumentation fra operationen i kommandoens arkivalier.
Auditøren har i forbindelse med efterforskningen afhørt i alt 48 personer, herunder den tidligere efterretningsofficer, der som sagens helt centrale vidne har afgivet en lang og detaljeret forklaring ad flere omgange omkring forløbet. Han nægtede imidlertid at oplyse identiteten på et helt afgørende vidne – en officerskollega, som efter det oplyste ville kunne underbygge hans påstand om bataljonschefens førstehåndskendskab til de foretagne videooptagelser.
Da ingen af de øvrige afhørte vidner kunne bidrage med mere end formodninger af varierende styrke om den tidligere bataljonschefs eventuelle kendskab til videooptagelserne, udgjorde identiteten på officerskollegaen en oplysning af afgørende betydning for efterforskningen. I overensstemmelse med retsplejelovens regler blev der derfor på auditørens begæring afholdt indenretligt forhør i Københavns Byret den 4. april 2013, under hvilket retsmøde den tidligere efterretningsofficer som vidne fortsat fastholdt, at han ikke ville inddrage officerskollegaen.
Københavns Byret fandt, at den tidligere efterretningsofficer var omfattet af den almindelige vidnepligt, der følger af retsplejelovens § 168, stk. 1. På den baggrund pålagde byretten ham at betale en ugentlig bøde på 500 kr. for et tidsrum indtil 6 måneder, eller indtil han afgav oplysning om identiteten på den person, der i Irak i starten af 2005 afleverede et videobånd til ham, der havde befundet sig på den tidligere bataljonschefs kontor. Byretten bemærkede, at der ikke forelå oplysning om vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrunde. Under henvisning til oplysningerne om sagens karakter og vidnets helbredsmæssige forhold, fandt byretten ikke anvendelsen af forvaring som tvangsmiddel tilstrækkeligt begrundet.
Den tidligere efterretningsofficer kærede kendelsen til Østre Landsret, der stadfæstede afgørelsen den 25. juni 2013. En ansøgning om kære til Højesteret blev ikke imødekommet af Procesbevillingsnævnet.
Tidsrummet for de ugentlige bøder udløb herefter den 25. december 2013, uden at den tidligere efterretningsofficer har oplyst identiteten på vidnet. Pågældende oplyste endvidere allerede tidligt i forløbet, at de pålagte bøder ikke ville ændre hans stillingtagen.
Da efterforskningsmulighederne primo 2014 – uden den tidligere efterretningsofficers medvirken – fremstår udtømt, indstilles efterforskningen. Det bemærkes, at der på intet tidspunkt er fundet grundlag for at sigte den tidligere bataljonschef for pligtforsømmelse som følge af den foreliggende ”påstand mod påstand-situation”.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til fg. auditør Kristian Kirk Petersen på tlf. 25 54 01 71.
Auditøren i København har den 13. januar 2014 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, besluttet at indstille efterforskningen i sagen, hvor det i oktober 2012 kom frem, at Forsvarets oplysninger om, at danske enheder ikke foretog videooptagelser under operationen, var ukorrekte.
Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af den militære anklagemyndighed, er begået.
Om sagens baggrund kan det oplyses, at Auditøren i København den 28. februar 2011 indstillede efterforskningen i sagen om de i medierne fremførte påstande om, at dansk militært personel muligt skulle have overværet, at irakiske sikkerhedsstyrker mishandlede en eller flere personer, som blev tilbageholdt af selvsamme sikkerhedsstyrker i forbindelse med operation ”Green Desert” den 25. november 2004 i Al-Zubair i Irak.
Begrundelsen for afgørelsen i 2011 var, at et muligt strafansvar for manglende indgriben og/eller manglende indberetning fra dansk militært personels side under alle omstændigheder måtte antages at være forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1. Herefter – og da der ikke var udsigt til, at yderligere efterforskning kunne fremskaffe oplysninger af væsentlig betydning for sagen – blev efterforskningen indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2.
Den 18. oktober 2012 stod en tidligere efterretningsofficer frem i medierne og oplyste, at dansk militært personel under operation ”Green Desert” overværede og videooptog irakiske sikkerhedsstyrkers overgreb på civile, og at den danske bataljonschef i Irak var informeret herom. Herudover blev der offentliggjort en videooptagelse, hvor en eller flere personer muligt blev udsat for hårdhændet behandling eller vold.
De nye oplysninger fra den tidligere efterretningsofficer ændrede ikke ved det forhold, at eventuel pligtforsømmelse begået af dansk militært personel i 2004 måtte antages at være forældet i strafferetlig henseende.
Ny efterforskning blev imidlertid indledt med det formål at afdække, hvorvidt der var begået strafbare forhold i det efterfølgende forløb i 2011/12, idet det bl.a. var kommet frem, at Kammeradvokaten fra Forsvarskommandoen – til brug for en erstatningssag anlagt mod den danske stat i anledning af operation ”Green Desert” – havde fået oplyst, at der ikke blev foretaget videooptagelser under operationen.
Den nye efterforskning skulle således om muligt klarlægge, hvorvidt personer i Forsvaret enten groft uagtsomt eller forsætligt havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om det under operation ”Green Desert” passerede, idet tilsidesættelse af sandhedspligten i det militære tjenesteforhold kan udgøre pligtforsømmelse.
På baggrund af den foretagne efterforskning kan det lægges til grund, at den omhandlede videooptagelse hidrører fra operation ”Green Desert”, idet det bl.a. er lykkedes at identificere officeren, der foretog optagelserne i 2004.
Endvidere kan det lægges til grund, at Forsvarskommandoens efterfølgende ukorrekte oplysninger – først til en journalist fra Information og siden til Kammeradvokaten – navnlig baserede sig på oplysninger modtaget i december 2011 fra den tidligere bataljonschef i Irak. Den pågældende oberstløjtnant meddelte således Forsvarskommandoen, at danske enheder ikke foretog videooptagelser. Herudover meddelte Hærens Operative Kommando ligeledes i december 2011, at der ikke fandtes videodokumentation fra operationen i kommandoens arkivalier.
Auditøren har i forbindelse med efterforskningen afhørt i alt 48 personer, herunder den tidligere efterretningsofficer, der som sagens helt centrale vidne har afgivet en lang og detaljeret forklaring ad flere omgange omkring forløbet. Han nægtede imidlertid at oplyse identiteten på et helt afgørende vidne – en officerskollega, som efter det oplyste ville kunne underbygge hans påstand om bataljonschefens førstehåndskendskab til de foretagne videooptagelser.
Da ingen af de øvrige afhørte vidner kunne bidrage med mere end formodninger af varierende styrke om den tidligere bataljonschefs eventuelle kendskab til videooptagelserne, udgjorde identiteten på officerskollegaen en oplysning af afgørende betydning for efterforskningen. I overensstemmelse med retsplejelovens regler blev der derfor på auditørens begæring afholdt indenretligt forhør i Københavns Byret den 4. april 2013, under hvilket retsmøde den tidligere efterretningsofficer som vidne fortsat fastholdt, at han ikke ville inddrage officerskollegaen.
Københavns Byret fandt, at den tidligere efterretningsofficer var omfattet af den almindelige vidnepligt, der følger af retsplejelovens § 168, stk. 1. På den baggrund pålagde byretten ham at betale en ugentlig bøde på 500 kr. for et tidsrum indtil 6 måneder, eller indtil han afgav oplysning om identiteten på den person, der i Irak i starten af 2005 afleverede et videobånd til ham, der havde befundet sig på den tidligere bataljonschefs kontor. Byretten bemærkede, at der ikke forelå oplysning om vidneudelukkelses- eller vidnefritagelsesgrunde. Under henvisning til oplysningerne om sagens karakter og vidnets helbredsmæssige forhold, fandt byretten ikke anvendelsen af forvaring som tvangsmiddel tilstrækkeligt begrundet.
Den tidligere efterretningsofficer kærede kendelsen til Østre Landsret, der stadfæstede afgørelsen den 25. juni 2013. En ansøgning om kære til Højesteret blev ikke imødekommet af Procesbevillingsnævnet.
Tidsrummet for de ugentlige bøder udløb herefter den 25. december 2013, uden at den tidligere efterretningsofficer har oplyst identiteten på vidnet. Pågældende oplyste endvidere allerede tidligt i forløbet, at de pålagte bøder ikke ville ændre hans stillingtagen.
Da efterforskningsmulighederne primo 2014 – uden den tidligere efterretningsofficers medvirken – fremstår udtømt, indstilles efterforskningen. Det bemærkes, at der på intet tidspunkt er fundet grundlag for at sigte den tidligere bataljonschef for pligtforsømmelse som følge af den foreliggende ”påstand mod påstand-situation”.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til fg. auditør Kristian Kirk Petersen på tlf. 25 54 01 71.