Presseudtalelse i anledning af DR’s kritik af behandlingen af en sag om fangehåndtering fra Afghanistan
-
21. februar, 2013 - Kl. 16.00
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Auditørkorps]
Den 20. februar 2013 blev der i et indslag i TV-A kl. 2130 rejst kritik af Auditøren i Københavns sagsbehandling og afgørelse i en sag, hvor danske soldater i 2009 angiveligt bevidnede, at en mand blev holdt indespærret i et tårn under urimelige forhold. Den 21. februar 2013 blev indslaget fulgt op i en dokumentar i P1. Det fremgår bl.a. af DR’s dækning af sagen, at sagsbehandlingen var særdeles mangelfuld, ligesom der rejses kritik af, at en række vidner ikke blev afhørt.
Sagens fakta:
Den 27. april 2011 modtog Auditøren i København en e-mail fra en tidligere dansk soldat, der ønskede at anmelde en episode, der udspillede sig den 13. maj 2009 i Afghanistan, hvor pågældende efter eget udsagn havde overværet, at det afghanske politi holdt en mand indespærret i et tårn, og at der – efter anmelders opfattelse – ikke blev sørget for mad, drikke og lægetilsyn til fangen.
Ud over anmeldelsen af ovennævnte forhold indeholdt e-mailen oplysninger om, at anmelder har opfattet sig selv som civil spion, der drev privat kontraspionage, og som har haft den til enhver tid siddende chef for PET som controller. En rolle, han efter det oplyste, har haft siden 1998 efter et møde med begge efterretningstjenester og efter auditørkorpsets mellemkomst. Desuden omtales forskellige ministerier, regeringen, departementschefer, SKAT, SØK m.fl., der alle skulle være involveret eller orienteret i en eller anden grad.
Anmeldelsens karakter gjorde, at sagen ikke fik forrang i forhold til andre presserende sager, men den 9. juni 2011 blev anmelderen afhørt, og han forklarede detaljeret omkring episoden med fangen i tårnet. Det kom frem under afhøringen, at dansk personel tilsyneladende ikke havde noget selvstændigt ansvar for selve fangehåndteringen. Anmelderen ønskede dog at anmelde sin sektionsfører og en sergent fra militærpolitiet for manglende vidererapportering om hændelsen.
Det blev endvidere oplyst under afhøringen, at den involverede danske enhed, som anmelderen var en del af, efter at have konstateret fangens tilstedeværelse i tårnet, forlod stedet i adskillige timer, hvorefter de vendte tilbage og var medvirkende årsag til, at fangen blev lukket ud.
Danske soldater har en pligt til at indberette, hvis de bliver opmærksomme på tortur, nedværdigende behandling mv. Hvis danske soldater forsømmer denne pligt, vil det efter omstændighederne kunne udgøre pligtforsømmelse af grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 1, eller føre til disciplinaransvar efter den militære disciplinarlov. En sådan straffesag forældes efter 2 år, jf. straffelovens § 93.
Herved var det allerede på tidspunktet for afhøringen af anmelderen umuligt at strafforfølge eventuel tilsidesættelse af pligten til vidererapportering, idet forældelse indtrådte den 13. maj 2011.
Det bemærkes, at forældelse først indtraf godt 2 uger efter indgivelse af anmeldelsen. Som det fremgår ovenfor, fik sagen ikke forrang frem for andre presserende opgaver, men uanset om sagen var blevet behandlet som en hastesag, er det ikke realistisk at forestille sig, at der inden for en så snæver tidsramme ville kunne tilvejebringes et robust grundlag for at foretage sigtelser eller retsskridt, hvilket er en forudsætning for, at forældelsesfristen afbrydes.
På ovennævnte baggrund fandt Auditøren i København det uden betydning for sagen at afhøre de af anmelderen anførte – og i første omgang unavngivne – 8 vidner til episoden, da sagen under alle omstændigheder var forældet.
Efterforskningen blev herefter indstillet den 29. september 2011 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke eksisterede en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som kunne forfølges af den militære anklagemyndighed, var begået. Anmelderen modtog sædvanlig klagevejledning, men afgørelsen blev ikke påklaget.
I april 2012 rettede en anden soldat fra den pågældende enhed henvendelse til Forsvarskommandoen med oplysning om, at der var begået en fejl i forbindelse med nærværende sag. For god ordens skyld blev pågældende afhørt, men der fremkom ikke nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, hvorfor efterforskningen den 2. august 2012 på ny blev indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2. Pågældende påklagede – trods vejledt herom – heller ikke afgørelsen.
I relation til spørgsmålet om sagsbehandlingsfejl kan det oplyses, at det er korrekt, at der tilsyneladende er sket en misforståelse under afhøringen af anmelder vedrørende i hvis varetægt, fangen var – britisk eller afghansk. Og det er også korrekt, at en cd med en lydfil, som anmelderen selv havde optaget under afhøringen, fejlagtigt ikke var anført på sagen, og at den var midlertidigt bortkommet. Dette er naturligvis beklageligt, men ingen af disse formelle fejl har haft betydning for sagens afgørelse, idet sagen var forældet kort efter anmeldelsen til auditøren.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til viceauditør Kristian Kirk Petersen på tlf.nr. 25 54 01 71.
Den 20. februar 2013 blev der i et indslag i TV-A kl. 2130 rejst kritik af Auditøren i Københavns sagsbehandling og afgørelse i en sag, hvor danske soldater i 2009 angiveligt bevidnede, at en mand blev holdt indespærret i et tårn under urimelige forhold. Den 21. februar 2013 blev indslaget fulgt op i en dokumentar i P1. Det fremgår bl.a. af DR’s dækning af sagen, at sagsbehandlingen var særdeles mangelfuld, ligesom der rejses kritik af, at en række vidner ikke blev afhørt.
Sagens fakta:
Den 27. april 2011 modtog Auditøren i København en e-mail fra en tidligere dansk soldat, der ønskede at anmelde en episode, der udspillede sig den 13. maj 2009 i Afghanistan, hvor pågældende efter eget udsagn havde overværet, at det afghanske politi holdt en mand indespærret i et tårn, og at der – efter anmelders opfattelse – ikke blev sørget for mad, drikke og lægetilsyn til fangen.
Ud over anmeldelsen af ovennævnte forhold indeholdt e-mailen oplysninger om, at anmelder har opfattet sig selv som civil spion, der drev privat kontraspionage, og som har haft den til enhver tid siddende chef for PET som controller. En rolle, han efter det oplyste, har haft siden 1998 efter et møde med begge efterretningstjenester og efter auditørkorpsets mellemkomst. Desuden omtales forskellige ministerier, regeringen, departementschefer, SKAT, SØK m.fl., der alle skulle være involveret eller orienteret i en eller anden grad.
Anmeldelsens karakter gjorde, at sagen ikke fik forrang i forhold til andre presserende sager, men den 9. juni 2011 blev anmelderen afhørt, og han forklarede detaljeret omkring episoden med fangen i tårnet. Det kom frem under afhøringen, at dansk personel tilsyneladende ikke havde noget selvstændigt ansvar for selve fangehåndteringen. Anmelderen ønskede dog at anmelde sin sektionsfører og en sergent fra militærpolitiet for manglende vidererapportering om hændelsen.
Det blev endvidere oplyst under afhøringen, at den involverede danske enhed, som anmelderen var en del af, efter at have konstateret fangens tilstedeværelse i tårnet, forlod stedet i adskillige timer, hvorefter de vendte tilbage og var medvirkende årsag til, at fangen blev lukket ud.
Danske soldater har en pligt til at indberette, hvis de bliver opmærksomme på tortur, nedværdigende behandling mv. Hvis danske soldater forsømmer denne pligt, vil det efter omstændighederne kunne udgøre pligtforsømmelse af grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 1, eller føre til disciplinaransvar efter den militære disciplinarlov. En sådan straffesag forældes efter 2 år, jf. straffelovens § 93.
Herved var det allerede på tidspunktet for afhøringen af anmelderen umuligt at strafforfølge eventuel tilsidesættelse af pligten til vidererapportering, idet forældelse indtrådte den 13. maj 2011.
Det bemærkes, at forældelse først indtraf godt 2 uger efter indgivelse af anmeldelsen. Som det fremgår ovenfor, fik sagen ikke forrang frem for andre presserende opgaver, men uanset om sagen var blevet behandlet som en hastesag, er det ikke realistisk at forestille sig, at der inden for en så snæver tidsramme ville kunne tilvejebringes et robust grundlag for at foretage sigtelser eller retsskridt, hvilket er en forudsætning for, at forældelsesfristen afbrydes.
På ovennævnte baggrund fandt Auditøren i København det uden betydning for sagen at afhøre de af anmelderen anførte – og i første omgang unavngivne – 8 vidner til episoden, da sagen under alle omstændigheder var forældet.
Efterforskningen blev herefter indstillet den 29. september 2011 i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, idet der ikke eksisterede en rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som kunne forfølges af den militære anklagemyndighed, var begået. Anmelderen modtog sædvanlig klagevejledning, men afgørelsen blev ikke påklaget.
I april 2012 rettede en anden soldat fra den pågældende enhed henvendelse til Forsvarskommandoen med oplysning om, at der var begået en fejl i forbindelse med nærværende sag. For god ordens skyld blev pågældende afhørt, men der fremkom ikke nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse, hvorfor efterforskningen den 2. august 2012 på ny blev indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2. Pågældende påklagede – trods vejledt herom – heller ikke afgørelsen.
I relation til spørgsmålet om sagsbehandlingsfejl kan det oplyses, at det er korrekt, at der tilsyneladende er sket en misforståelse under afhøringen af anmelder vedrørende i hvis varetægt, fangen var – britisk eller afghansk. Og det er også korrekt, at en cd med en lydfil, som anmelderen selv havde optaget under afhøringen, fejlagtigt ikke var anført på sagen, og at den var midlertidigt bortkommet. Dette er naturligvis beklageligt, men ingen af disse formelle fejl har haft betydning for sagens afgørelse, idet sagen var forældet kort efter anmeldelsen til auditøren.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til viceauditør Kristian Kirk Petersen på tlf.nr. 25 54 01 71.