[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriets Auditørkorps]

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og fandt ikke grundlag for at ændre den udmålte bødestraf på 8.000 kr.

Højesteret lagde vægt på, at tiltalte, som var højtstående officer og chef i Forsvarskommandoen, havde fremsendt en arabisk oversættelse af bogen ”Jæger – i krig med eliten” til en journalist på et dagblad. Under tjenstlige samtaler med ledelsen af Forsvarskommandoen nægtede tiltalte på direkte forespørgsel og i strid med sandheden at have sendt oversættelsen til dagbladet, uanset at det stod klart for tiltalte, at forsvarets ledelse tillagde det stor betydning, hvem der havde fremsendt oversættelsen.

Højesteret fastslog i dommen, at sandhedspligten er af fundamental betydning i tjenesteforhold, og at tiltaltes afgivelse af usande oplysninger overfor ledelsen af Forsvarskommandoen er en så grov forsømmelse af de pligter, der følger af stillingen, at forholdet er omfattet af den militære straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1.

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. september 2010 og af Østre Landsret den 28. februar 2011.

Baggrund
I juni 2010 rejste den militære anklagemyndighed tiltale mod den tidligere kommunikationschef ved Forsvarskommandoen for pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter militær straffelovs § 27, stk. 2, jf. stk. 1, ved i strid med sandheden over for sine foresatte at have benægtet at have viderebragt oversættelsen til dagbladet BT. Den tidligere it-chef ved Forsvarskommandoen blev tiltalt for at have foranlediget en oversættelse til arabisk af bogen ”Jæger – i krig med eliten” og i strid med sandheden at have benægtet dette over for sine foresatte.

Københavns Byret fandt, at de tiltalte ved deres handlinger havde tilsidesat deres pligter i tjenesteforholdet, idet det i ethvert tjenesteforhold forudsættes, at der ikke afgives bevidst urigtige oplysninger over for blandt andet ledelsen.

Byretten fandt imidlertid, at det for at straffe efter den militære straffelov yderligere kræves, at de usandfærdige oplysninger skal have haft betydning for sikkerheden i tjenesten. Da denne betingelse ikke var opfyldt, frifandt byretten de tiltalte.

Østre Landsret fandt efter forarbejderne til begrebet pligtstridig adfærd i den militære straffelov samt til karakteren og omfanget af de tiltaltes adfærd ef¬ter en samlet vurdering, at de tiltaltes forhold efter indholdet af og formålet med de militæ¬re pligter udgør en tilsidesættelse af grundlæggende krav til tjenesten, der kan karakterise¬res som særlig grov pligtforsømmelse som omhandlet i den militære straffelovs § 27, stk. 1 og stk. 2. Dissens af en dommer for at stadfæste byrettens frifindelse af de tiltalte.

Begge tiltalte ankede med Procesbevillingsnævnets tilladelse dommen til Højesteret. Den tidligere it-chef frafaldt dog anken umiddelbart før hovedforhandlingen i Højesteret.